Optagelsesprøver til
TeaterTalent Mors 2018-20

Primo september 2018 optages elever til næste hold, der starter sidst i september 2018.
Datoerne for optagelsesprøven er endnu ikke fastlagt.
Prøverne finder sted på Limfjordsteatret, Skolegade 14, 7900 Nykøbing Mors.

Til prøven skal du:                                                                                                                                
1. Lave lidt opvarmning og dramatik sammen med et lille hold af medaspiranter. Dette kan ikke forberedes, da det styres af os. Vi anbefaler, at du har tøj på, du kan bevæge dig frit og ubesværet i.

2.  Vise en lille monolog. 
Du skal spille en lille scene (max 3 minutter) fra et kendt skuespil. Vælg en tekst, hvor der sker noget nu og her, en der siger dig noget og som giver dig lyst til at spille. (Limfjordsteatret kan sende dig tekstforslag, hvis du ønsker det. I så fald bedes du skrive det i din tilmelding til prøven.) Vi forventer, at du kan teksten udenad og har taget stilling til, hvordan du vil spille den! Vær også forberedt på, at vi efter din visning vil lave lidt improvisation med dig med udgangspunkt i det, du har vist os. Der vil være almindelige møbler som stole og borde til rådighed. Du må ikke bruge kostumer, maske eller lign.  

3. Have lille samtale med juryen. Samtalen vil ligge i forlængelse af din tekstvisning.

Sådan melder du dig til prøven:
Send en mail til sune@limfjordsteatret.dk, hvori du skriver: 
Navn:
Fødselsdato:
Kontaktinformation: 
Adresse: 
Telefon: 
Email: 
Skriv herefter nogle få linjer om dels: 
Din teater/skuespillererfaring,
Hvorfor du søger ind på TeaterTalent Mors,
og evt. om du har et foretrukkent tidspunkt for prøven (der er ingen garanti for at det kan indfries men vi vil prøve).

Husk at vedhæfte vellignende billede!
  
Tilmeldingen skal være os i hænde senest søndag d. 28. august 2016! Tilmeldinger, der kommer senere vil som udgangspunkt blive betragt som ugyldige.
Bemærk, at der må påregnes ventetid i forbindelse med prøven! Så regn med at kunne være tilstede i cirka to timer fra dit mødetidspunkt! Du kan forvente information om dit prøvetidspunkt senest 1. september 2016.

Vær opmærksom på at der er egenbetaling på 4.500 kr pr. år hvis du bliver optaget.

Vi glæder os til at se dig!

Du er også velkommen til at kontakte Uddannelsesansvarlige Sune Christoffer Abel, på: sune@limfjordsteatret.dk eller evt. telefon: 22631525

 

Comment