Teater blandt ribber og bomme

Det krævede otte års stædig kamp fra lokale ildsjæle, inden Limfjordsteatret
i august 1989 omsider fik Kulturministeriets godkendelse

Af Anne-Mette Riis

I en hestesko omkring scenen sad 120 publikummer klar på de ikke alt for magelige træstole fra den gamle Alsted Skole. Nogle var mødt op i nålestribet og selskabskjole, andre i cowboybukser og lårkort. Mangfoldigheden var stor allerede, da Limfjordsteatret den 23. februar 1990 slog dørene op for sin allerførste forestilling: Danmarkspremieren på det nyoversatte stykke ”Efter forestillingen”.

Gæsterne var kort forinden blevet modtaget med højt humør og perlende jordbærvin i ”Cafe Omklædningsrummet”. Nu var lyset dæmpet i den gamle gymnastiksal med de påskegule vægge og brune ribber, og der var sat spot på de fire skuespillere, der skulle levendegøre et stykke samtidsteater, skrevet af de svenske dramatikere Bengt Bratt og Roland Jansson. Oversat og instrueret af teatrets nyansatte leder, Gunnar Rose.

Særlig spændt på premieren var teatrets første bestyrelsesformand, Jørgen Graabæk. Igennem otte år havde han og en lille gruppe entusiastiske mennesker kæmpet med næb og klør for dette øjeblik. Og mødt så meget modstand undervejs, at det af og til havde været fristende at kaste håndklædet i ringen og opgive drømmen om et egnsteater på Mors.


En ny teaterlov

Ideen var opstået i 1982. Øen havde netop fået sin store flotte, men også omdiskuterede teatersal i det nye gymnasiebyggeri på Limfjordsvej tegnet af de landskendte arkitekter Friis & Moltke. Debatten havde været både voldsom og intens og affødt mange læserbreve i Morsø Folkeblad. Mange fandt det både ekstravagant og overflødigt med en teatersal, og en kommunalpolitiker mente ligefrem, det var bedre og billigere at sende alle dem, der gerne ville i teatret, en billet til Det Kongelige Teater i København.

Alligevel vovede den daværende og altid iderige chefredaktør på Morsø Folkeblad, Jens Bjerre Tybjerg, under et møde at kaste en tanke i luften:

- Vi skal selvfølgelig have et egnsteater på Mors.

En noget dristig ting at sige på netop dette tidspunkt, mindes Jørgen Graabæk.

- Der var folk, som rystede på hovedet og sagde ”Nu har vi lige fået en teatersal. Vi skal vel ikke have to teatre på Mors …?”

Jørgen Graabæk selv, der var viceskoledirektør i Morsø Kommune samt formand for Kulturelt Samvirke, var til gengæld en af dem, der syntes, det var en fremragende idé. Teaterloven var blevet revideret i 1979 og gjorde det nu muligt at oprette lokalt funderede egnsteatre med 50 procent støtte fra staten. En lille gruppe af fortalerne nedsatte hurtigt et selvbestaltet egnsteaterudvalg på fem medlemmer: Jørgen Graabæk og Kirsten Bagger fra Kulturelt Samvirke, chefredaktør Tybjerg, Harald Hyldig fra Øster Jølby, der var repræsentant for Amatørteaterkredsen, samt den unge, entusiastiske teaterstuderende Else Mathiassen fra Kulturelt Samvirke (i dag forstander på Vestjyllands Højskole).


Limfjordsteatret, selvfølgelig

Navnet var hurtigt på plads. Igen var chefredaktør Tybjerg fremme i skoene og spurgte retorisk på et af de første møder i fem-mands-gruppen: ”Hvad skal teatret hedde, når engang det står der? Ja, det skal selvfølgelig hedde Limfjordsteatret”.

Fem-mands-gruppen gik i gang med at lave oplæg til det kommende egnsteater, der skulle forankres lokalt på Mors. Der blev holdt møde med Team Teatret i Herning, en repræsentant fra Kulturministeriet og en revisor fra Teaterrådet. Man vurderede, hvor stort det skulle være, hvor mange skuespillere, der skulle tilknyttes, hvor det skulle placeres, og hvordan det skulle funderes rent økonomisk.

- Vi havde lavet et seriøst stykke forarbejde, inden vi begyndte at forhandle os til rette med de politiske organisationer, fortæller Jørgen Graabæk.


Ministerielle benspænd

Mens mange af øens borgere var skeptiske overfor projektet, var politikerne i undervisnings- og kulturudvalget i Viborg Amt til gengæld positivt stemt overfor både ideen og det opstillede budget. Det samme gjaldt politikerne i det tilsvarende udvalg i Morsø Kommune.

Modellen var, at for hver krone, Morsø Kommune gav, lagde Viborg Amt to kroner - og med refusionsordningen blev halvdelen refunderet fra staten. Med andre ord: Når kommunen gav én krone til Limfjordsteatret, kom der seks kroner ind i alt.

Budgettet for det første år skulle således lyde: 222.250 kr. fra Morsø Kommune, 444.500 kr. fra Viborg Amt – og en refusion fra staten på 50 procent. Dertil indtægter fra salg af forestillinger og konsulentbistand på 220.000 kr. Alt i alt en samlet indtægt på 886.750 kr..

Den store hurdle skulle vise sig at være Kulturministeriet. Her voksede bunkerne med korrespondance år for år, uden at man tilsyneladende kom nærmere en godkendelse. I 1985 gav ministeriet besked om, at Limfjordsteatret skulle oprettes som en selvejende institution – og fem-mands-gruppen blev nu til en egentlig bestyrelse. Så kom der melding om, at vedtægterne skulle ændres, og der skulle dannes en støttekreds sideløbende med bestyrelsen.

I 1989 var svarene fortsat henholdende og nu skulle også Erhvervsstyrelsen godkende projektet. Og eftersom Limfjordsteatret var blevet en selvejende institution krævedes en formue på 300.000 kroner. Hvilket man ikke havde, og som derfor krævede dispensation.

Det var som om, benspændene aldrig ville høre op.


Endeligt ja

På et tidspunkt var Jørgen Graabæk ved at få nok. Han samlede alle årenes korrespondance med en oversigt over datoer for ansøgninger og svar, og afleverede hele samlingen hos det radikale medlem af amtets kulturudvalg, Betty Jensen.

På det tidspunkt var kulturministeren tilfældigvis – eller måske snarere heldigvis – den radikale Ole Vig Jensen, og Betty Jensen sørgede for at overrække de 56 maskinskrevne sider til sin partifælle.

- Hun sagde, at det her kunne man simpelthen ikke være bekendt. Nu måtte han træffe en afgørelse – og gerne sige ja. Og det gjorde han, fortæller Jørgen Graabæk.

I slutningen af juni kom omsider ministeriets godkendelse – og fra 15. august 1989 var Limfjordsteatret endelig en realitet. Efter otte års stædigt og vedholdende benarbejde.


Første teaterleder

Teatrets første leder var allerede tyvstartet på sit nye job i juli: 47-årige Gunnar Rose, selvlært teatermand med rødder i det sønderjyske og et halvt medicinstudie bag sig.

Han var debuteret ved Århus Studenterscene, havde været instruktør ved det nyetablerede Svalegangen og Det Danske Teater og i ti år undervisningsleder ved Statens Teaterskole. Nu kom han fra en stilling som projektleder ved Gøglerskolen i København. Havde rykket teltpælene op fra Amager og plantet dem på en ejendom lidt udenfor Frøslev.

Hans kongstanke, som ansættelsesudvalget var faldet for, var at lave forsamlingshusteater. Små intime forestillinger, der kunne sættes op i et hvilket som helst rum, når bare der var 7x13 meter gulvplads til rådighed, tre meter til loftet – og et komfurstik.

- Jeg har altid interesseret mig for intimteater, hvor publikum får mulighed for at komme helt tæt på og kan aflæse, hvad der sker i skuespillerne, lød det fra Gunnar Rose.


Fra gymnastiksal til teaterhus

Men allerførst skulle Limfjordsteatret have en adresse. Jørgen Graabæk tog Gunnar Rose på rundtur på øen og besigtigede de forskellige muligheder: Det gamle rådhus, den gamle smedje i Ørding, som kommunen havde arvet, Elsø Forsamlingshus og den nedlagte skole i Alsted, men det var den gamle gymnastiksal ved M. C. Holms Skole – eller Nykøbing Mors Folkeskole, som den hed - som Gunnar Rose kunne se muligheder i.

Den store rødstensbygning i skolegården havde stået tom siden sidst i 1980’erne og havde al den plads, et egnsteater kunne drømme om. Her var gymnastiksalen med de ferniserede gulve med hvide, opstregede baner, ribber på begge langsider og bomme oppe under loftet. Pedellejligheden på midteretagen kunne med en gang maling indrettes til kontor og mødelokale. Øverst oppe under tagrygningen, hvor der havde været sløjdlokale, var der plads til et stort øvelokale og mindre rum til skuespillergarderobe og værksted. Det krævede heller ikke Gunnar Rose de store vanskeligheder at forestille sig, hvordan omklædnings- og bruserum kunne omdannes til en hyggelig, lille teatercafé.

 

40 forsamlingshuse

Premieren på ”Efter forestillingen” gik godt med pæne anmeldelser i både Morsø Folkeblad, Skive Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Thisted Posten og Thylands Avis, om end Aarhus Stiftstidende fandt specielt første akt noget ”træg”.

Herefter drog Limfjordsteatret på turné. Så længe forsamlingshusene lå inden for Viborg Amts grænser, skulle de blot stille et lokale til rådighed og stå for den praktiske side af billetsalget – og aflevere entréindtægten. Hverken mere eller mindre.

40 forestillinger blev det til frem til 1. maj 1990. Næsten 1700 mennesker havde set ”Efter forestillingen”, da turnéen sluttede med en fuld sal en lørdag aften i Nykøbing. Indtjeningen: 120.000 kroner.

Ikke meget, bemærkede folkebladets lederskribent, som nu ikke længere var Tybjerg, hvilket fik Jørgen Graabæk til at fare i blækhuset og replicere, at 40 tilskuere i gennemsnit vel ikke var helt ringe for et lille, nystartet teater.


Ombyg – og nybyg

Allerede i november 1989 erhvervede Limfjordsteatret bygningen i skolegården fra kommunen for den beskedne sum af en krone. Det gav teatret nogle økonomiske fordele og mulighed for at hjemtage kreditforeningslån, så mani 1995 kunne gå i gang med en omfattende ombygning og renovering.

Budgettet lød på 3,6 millioner kroner. Den lokale arkitekt Steen Folmer lavede tegninger, og lokale håndværkerne gik i gang med at fjerne indtrykket af gammel gymnastiksal. Resultatet blev det teaterhus, vi kan se i dag – bortset fra, at det nu er mærket af tidens tand.

Hvor teatret de første år kun havde én fuldtidsansat leder og skuespillerne selv måtte slæbe kulisser og stille an før forestillingerne og pakke ned bagefter, er det en helt anderledes virksomhed i dag.

Aktiviteterne er mange, medarbejderstaben er vokset, og i 2019 - med 30 år på bagen - vil Limfjordsteatret under Gitta Mallings ledelse kunne indvie et splinternyt, 1800 m2 stort, moderne, multifunktionelt scenekunsthus til 30 millioner kroner. Byggeriet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Færchfonden, Lokale og Anlægsfonden samt Morsø Kommune, og opføres i tilknytning til gymnasiebygningen på Limfjordsvej.

Og så begynder en helt ny historie.

 

FAKTA:

Limfjordsteatrets ledere:

1989-1998: Gunnar Rose

1998-2001: Michael Mansdotter

2001-         : Gitta Malling