Generalforsamling/Suna
Støt dit lokale egnsteater! Som medlem af Limfjordsteatrets støttekreds får man informationer om forestillinger og aktiviteter på Limfjordsteatret. Som medlem kan man også deltage i Limfjordsteatrets Fortællekreds. (Læs mere næste side)
Det koster kun 100 kr. pr. person eller 200 kr. for en husstand at være medlem i en sæson. Meld dig ind på bestillingskortet bagerst i brochuren.
Støttekredsen afholder generalforsamling ONSDAG DEN 30. SEPT. 2009 kl. 19.30 på Limfjordsteatret.
Efter generalforsamlingen er der gratis koncert med ”SUNA”. ”SUNA” har de seneste 5 år præget den københavnske world-folk-balkan-scene. Musikalsk er det en intens fusion mellem det dystre iskolde nord og den vilde sigøjnerfest. På et tungt groovende fundament, med et elektronisk islæt, mixer ”SUNA” en rå cocktail af egne og traditionelle melodier. En forførende og helt igennem unik egenart. Stærkt følelsesladet, vanvittigt smukt og klichefyldt med et twist af overdreven melankoli. I front for ”SUNA” får vi et gensyn og genhør med Malene Ingeman Madsen der medvirkede som sanger i teatrets forestilling ”Instrumentet” i sidste sæson.
Limfjordsteatrets støttekreds: generalforsamling efterfulgt af koncert med SUNA
Limfjordsteatret onsdag d. 30. september 2009 kl. 20