TeaterTALENTnord er et nyt og banebrydende 2-årigt undervisningsforløb for unge med særlig interesse og evner indenfor teater, musical m.m.
TeaterTALENTnord består af hele 3 teatertalent-linjer på hhv. Limfjordsteatret, Vendsyssel Teater og Himmerlands Teater. Der er altså tale om dramaundervisning på professionelle teatre, hvor professionelle skuespillere, danse- og musiklærere varetager undervisningen.
I løbet af det 2-årige forløb vil der blive arrangeret udveksling mellem de 3 linjer, hvor eleverne mødes, optræder for hinanden - og går i teatret sammen. På de arrangerede teaterbesøg vil eleverne få mulighed for at møde skuespillere, instruktører, teaterteknikere m.fl.
For at gå på
TeaterTALENTnord skal du først gennem en optagelsesprøve. For at kunne gå til optagelsesprøve kræves det, at du er 14 - 18 år.
Læs mere om optagelsesprøve samt meget mere om linjen på linket nederst på siden. I Løbet af de 2 år, hvor du går på
TeaterTALENTnord, modtager du undervisning indenfor grundlæggende skuespillerteknikker, kropstræning, monolog, dialog og sammenspil, karakteropbygning,, improvisation, stemmetræning, jazzballet, teaterfægtning, sangtræning, nodekendskab, teaterhistorie/-teori og TV-/Film teknikker.
Som elev får du desuden, i din ugentlige kontakt med egnsteatrene, indblik i arbejdet bag scenen. Produktion, teknik, lyd og lys, ligesom du i forbindelse med ekskursioner til andre teatre får mulighed for at møde teaterdirektører, instruktører, scenografer, kapelmestre m.m.
TeaterTALENTnord har et samarbejde med Aalborg Teater og Jomfru Ane Teatret, som begge bidrager aktivt for at give dig et så bredt kendskab til teatret som muligt.
Hvert år er indlagt 2 mindre produktioner/forestillinger, der opføres på Himmerlands Teater, Limfjordsteatret og Vendsyssel Teater eller anden scene.
Der er ugentligt mødepligt på ca. 5 timer. Hertil kommer forberedelse. De sidste 2 uger af din sommerferie arbejdes intensivt med undervisning eller på projekt. Derudover besøg på teatre samt weekender til samarbejde på tværs og turne med forestillinger. Det tager altså meget af din tid at være elev på
TeaterTALENTnord.
Husk egenbetaling: Kr. 4.500,- / år