En salve skud revser natten. En krigszone. En oberstløjtnant. En jægersoldat. En konstabel… og så PINKIE. Den ”nye” soldat ved fronten.
Pinkie vil gøre en forskel i et af verdens brændpunkter! Fra et lillebitte land i tryghed – til et kæmpestort land i frygt og elendighed. Hvordan gør man det, når døden ånder på én? Skal man så redde verden – eller bare sig selv?
De fire karakterer er formet med inspiration fra det berømte russiske klovnekompagni ”Licidei” fra Skt. Petersborg. ”Pinkie” er en forestilling, der viser den dybsindige klovns følelsesladede ”snapshot” af vores verden og land i krig. Serveret kærligt - humoristisk – men med alvoren lurende…
Koncept/Idé samt medvirkende: Niels Peter Kløft, Søren Møller Pedersen, Maja Skovhus Rehøj & Anna Panduro Instruktør: Gitta Malling (med assistance fra Licidei, Skt. Petersborg) Scenograf: Annika Nilsson
"Pinkie" har fået en del omtale i både radio og TV. TV-avisen på DR1, TV Midt Vest samt DR P4 har alle været på besøg i forbindelse med produktionen.