JUL I DEN GAMLE HAVENISSEFABRIK

4., 5., 6. og 7. DECEMBER KL. 19.30

MULIGHED FOR TILKØB AF JULEFROKOST KL. 18

Juleforestillingen 2019: en ægte julegyser af Limfjordsteatret

Et ungt par flytter ind i en gammel, forladt havenissefabrik langt ude i skoven. Her vil de udleve drømmen om et liv i kærlighed og balance. Men når huset hjemsøges af forskellige sære og uforklarlige hændelser, kunne noget tyde på, at havenisserne ikke har tænkt sig at give dem en rolig jul.

Oplev Limfjordsteatrets egne skuespillere i årets juleforestilling sammen med de unge talenter fra TeaterTalent Mors.

Det bliver en julehistorie af de helt særlige, krydret med gys, galgenhumor og god musik.


INDLED AFTENEN MED JULEFROKOST kl. 18.00

Tag familien, vennerne, naboerne eller kollegerne med og indled aftenen med en lækker julefrokost i det julepyntede teater.

Merete fra t’bords leverer en velsmagende og indbydende anrettet julefrokost, og der kan købes både øl, vin og vand i baren. Tilkøb 245 kr.

Medvirkende: Lasse Popp, Sune C. Abel og eleverne fra TeaterTalent Mors
Komponist og musik: Bastian Popp og Kim Fast Jensen
Instruktør: Gitta Malling 
Scenograf: Kim Fast Jensen


Bestil billetter her