Limfjordsteatrets populære intimkoncert over Tom Waits’ tilrøgede univers opføres i kringelkrogene i det nye teaterhus
13., 14. og 15. januar 2020 kl. 19.30

Et sted i landet kigger vi ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, anger, løgnagtige minder og nådesløs selvironi. På en bænk, måske bag kirken eller ved banegården, fortælles en slags kærlighedshistorie, mens en bagskid bliver til brandert.

Limfjordsteatrets roste og gennemmusikalske intimforestilling har spillet godt 100 forestillinger i alternative spillerum rundt om i landet – en nedlagt banegård, et øldepot, et malerværksted, butikslokaler og meget andet. Inden den for fjerde gang drager på turné, opfører vi tre forestillinger i nogle af kringelkrogene i det nye teaterhus.

Medvirkende: Lasse Popp, Kim Fast Jensen og Bastian Popp 
Kunstnerisk konsulent: Gitta Malling  
Musik og sange: Tom Waits 
Fordanskning: Lasse Popp


Anmelderne siger bla.:
”...Jeg er altså vild med at han stjæler hele billedet og butikken. 
Lasse Popp har en eminent sans for den sproglige desperation...”
(Anne Middelboe Christensen, Information)

 Bestil billetter her