Vores succesfulde, anmelderroste egenproduktion har repremiere
10.–11. april 2018 kl. 20 (Kulturkøbmanden, Sillerslev) Bestil billetter her

En intim teaterkoncert over Tom Waits’ stemningsfulde fortællinger - fordansket af Lasse Popp, så alle dybder i den store poet kommer frem. På et lille røget sted mellem ganske få stole kigger vi ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, løgnagtige minder og sælsomme vinkler.

Træt Lever & Tungt Hjerte er en af de bedst spillende turnéforestilling i Limfjordsteatrets historie. Den er blevet opført omkring 80 gange på utraditionelle steder - i butikker, på en nedlagt provinsbanegård, i en hotelfoyer, på et øldepot og ude omkring i private dagligstuer og spiller for højst 30 publikummer ad gangen. 

Alligevel er efterspørgslen fortsat så stor, at den nu igen for tredje gang drager ud på turné - med start på Mors.

Medvirkende: Lasse Popp, Bastian Popp og Kim Fast Jensen
Kunstnerisk konsulent: Gitta Malling


Anmelderne siger bla.:
”...Jeg er altså vild med at han stjæler hele billedet og butikken. Lasse Popp har en eminent sans for den sproglige desperation...”
(Anne Middelboe Christensen, Information)