22. februar 2018 kl. 20
Hvor langt vil du gå for at redde et menneske?
Gæstespil: Teater FÅR302

Mød Johannes … en beundret forsvarsadvokat, der kæmper for de svage, giver penge til de hjemløse og altid følger de blinde over gaden. En aften ser han en ung kvinde forsvinde i vandet under en bro, uden at han forsøger at redde hende. Hvorfor? Det kan han ikke svare på, og fra dét øjeblik krakelerer den smukke facade.

’Faldet’ er en dramatisering af Albert Camus’ berømte roman fra 1956. Året efter fik han tildelt Nobelprisen i litteratur. I ’Faldet’ udfolder han en foruroligende fortælling om godhedens væsen og jagten på den evige uskyld. Med sin skarptslebne satire angår den os alle - for hvad ville vi selv have gjort den aften på broen?

Teater Får302 er Københavns mindste teater med kun 49 pladser. Det første gang, ’Faldet’ opføres af et dansk teater. 

Medvirkende: Jacque Lauritsen
Instruktør: Petra Berg Holbek  


Anmelderne siger bla.
”En kvalitetsforestilling” 
(Ungt Teaterblod)

”Se, det er stort teater i små omgivelser, der hverken behøver teatertorden, brusende kostumer, orkester eller videoinstallationer” 
(Kulturkapellet) 

Bestil billetter her