1. februar 2018 kl. 20
En musikalsk rejse ind i Michael Strunges digte
Gæsteforestilling: TEATER (D)CNSTRCT

Det er 30 år siden, en af Danmarks mest anerkendte digtere døde i en alder af 27 år. Han hoppede ud af sit vindue på 5. sal - efter sigende med ordene: ”Nu kan jeg flyve”. 

Instruktør Billie Joy Alexander har tidligere fortolket musikere fra den såkaldte ’klub 27’ - kunstnere, som er døde netop som 27-årige. Nu er tiden inde til at dykke ned i det danske medlem af klubben: Michael Strunge og hans poetiske verden. 

Forestillingen tager publikum på en rejse ind i poesiens fabulerende vildskab med den prisbelønnede sangerinde Katinka på scenen. Hvor ord, billeder og følelser sprænges og smelter sammen. Hvor tiden lokker bag hvert ord. Hvor Michael Strunges digte på ny bliver Væbnet med Vinger.

Medvirkende: Katinka BjerregaardKomponist: Katinka Bjerregaard i samarbejde med Billie Joy Alexander  

Katinka vandt prisen som Årets Håb ved prisuddelingen Steppeulven 2017, der uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere.

Bestil billetter her