Skarpladt og skydegal satire
Gæstespil: Teater O

Tre mænd sidder i toppen af hver deres jagtstige. De er skarpladte - de er jægerne!
Og i dag kommer bukkene – i dag må de da for h….. komme, de skide bukke. 

177.000 mennesker har jagttegn i Danmark. I stenalderen var jægeren et
agtpågivende væsen, der var ét med den natur, han levede af. Ernst, Joseph og
Makmut er ikke rigtig ét med noget, men de drømmer om at finde fred og
genskabe mandens urforbindelse med naturen. 

Men hvad sker der, når man sidder i mørket og sulten begynder at gnave og der
ikke er det fjerneste at nedlægge? 

Teater O blæser i jagthornet og plaffer løs i denne rablende og befriende morsomme manddomsrejse.
En skarpladt satirekomedie om manden og hans famlen efter identitet.
Hiv jægeren op fra sofaen og træk ham med på bukkejagt i Limfjordsteatret.

Medvirkende: Rasmus Reiersen, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam
Instruktør: Morten Lundgaard og Anders V. Dam


Det Aarhusbaserede Teater O har fem Reumert-nomineringer i rygsækken.
’Jægerne’ er teatrets 10 års jubilæumsforestilling.

Bestil billetter her