Foto: Arthotel

Foto: Arthotel

1-2-3 nU 
6. marts 2016 kl. 10.00-12.00
Farverig søndag. Gæstespil: Arthotel

Fra 0 år

I samarbejde med Morsø Folkebibliotek

Fire søndag formiddage bliver Limfjordsteatrets foyer forvandlet til en hyggelig hule med boghjørne, hvor man kan læse historier, legehjørne hvor der hver gang er forskellige aktiviteter og vandhullet hvor børnene og deres voksne kan medbringe madpakker og spise. Der vil hver gang blive vist en forestilling kl. 10 og derefter kan man lege og hygge i foyeren.
1 - 2 - 3 - nU... En musikalsk og interaktiv forestilling for de mindste. Skyer der svæver over byer. En gravko der laver en kæmpestor bunke jord, lige til at kravle op i. En sommerfugl der ikke kan fanges. Et æble man skal hoppe højt for at nå. Vil du være med ? 1-2-3-nU... Det er noget af det vi oplever når vi åbner den store popupbog der med popups, levende billeder og overraskelser tager os med på en musikalsk og sanselig tur ud i virkelighedens verden. 1-2-3-nU... er en forestilling med fokus på sang, musik, bevægelse og interaktion.

HUSK børn må tage 1 voksen med gratis. Billetbestilling: limfjordsteatret.billetten.dk