LIVET OG SÅR’N 3

3.-5. december og 10.-12. december 2015
Limfjordsteatrets egenproduktion og juleforestilling, der starter med julebuffet kl. 18.30

Det er i år 10 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med folkene i Huset i forestillingen ’Livet og Sår’n.’ I den anledning er Huset under en voldsom renovering, der forventes færdig til indflytning sidst i november 2015, og ganske klar til Limfjordsteatrets Juleforestilling. Og spændende bliver det da at se, hvorledes det er gået beboerne. Bor de der stadig? Hvad med f. eks. Kraftidioten Erling og hans evigt ædende kone, Edith? Eller Stinne, Midtjyllands ældste teenager; er hun stadig i praktik? Eller Bedemandsassistenten? Eller den stakkels lille, men tapre Liv? Eller kunstneren Marcussen? Ejendomsmægleren eller fru Madejtzsky? Eller Sexologen, Fælles Helle? Eller lille Erik? Hvad går de allesammen og laver i vore dage, og hvad er der ellers sket i det lille lokalsamfund? Er der flyttet nogle nye, unge mennesker ind - og synger englene mon også her til jul?
Livet & Sår’n 3. Limfjordsteatrets juleforestilling med genbrug, fraklip og helt nye ting fra hverdagen i Huset.

Til vores forestilling i december serveres der mad inden forestillingen. Bordene er stillet op så man sidder 10 personer pr. bord. Der kan ikke flyttes rundt på pladserne og vi laver ingen reservationer – det er først til mølle.

Menuen leveres i år af Holmens Slagter og består af:

Forret:
Luxsus sild med hjemmelavet karrysalat løg, brød og smør 

Buffet:
Hjemmelavede frikadeller med rødkål
Hjemmelavet leverpostej med champignons Og hjemmerøget bacon
Ribbensteg med rødkål
Hjemmelavet hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler
lækker mixet salat ned dressing
brød og smør

Dessert:
Kaffe/Te
Hjemmelavet ris a la mande med kirsebærsovs

Billetbestilling: limfjordsteatret.billetten.dk - Der kan ikke købes billetter uden mad