Limfjordsteattrets adresse
Besøg Limfjordsteatret på Facebook
Tilmeld nyhedsbrev

Gnavne gamle mænd
Gadeteater for hele familien

Gratis gadeteater lørdag d. 27. august kl. 12 på Kirketorvet i Nykøbing

 

"Du må respektere den fjende, der bor i din bedste ven"
Friedrich Nietzsche

To gamle ”yndlingsfjender” mødes efter tidens trend på en golfbane - eller rettere en minigolfbane, men med det samme strejf af upper class, snobben opad og skidt der kommer til ære. Her nyder de deres otium ved at irritere og ydmyge hinanden.

En velholdt kvindelig stavgænger kommer til og herrerne begynder i skarp konkurrence at kurtisere og imponere hende med deres golfkundskaber og andre kunster og hun er bestemt til fals for smiger. Men kun én af dem kan vinde ”Hjerter dames” gunst og kan de to ”uvenner” overhovedet undvære hinanden?

Forestillingen henter inspiration fra Walther Matthaus og Jack Lemmons legendariske samspil i filmen ”Grumpy Old Men” og fremføres i Dansk Rakkerpaks velkendte komiske, fysiske og nonverbale spillestil – med masser af skæg slapstick.