'BREVET' er en uhyre enkel forestilling. Den samme historie spillet på 15 helt forskellige måder: BAGFRA, MED OVERRASKELSER, VULGÆRT, UDEN HÆNDER, FULD, WESTERN, STUMFILM, HORROR, CIRKUS osv. Men to ting har alle variationerne til fælles: DER BLIVER ALDRIG SAGT ET ORD, og resultatet har en hylende komisk effekt.
Under forestillingen, bliver det hurtigt klart, at stykkets bærende kraft er kontakten mellem skuespilleren og publikum, som stiger i et 'crescendo' af leg og overraskelser.
Siden den første forestilling i januar 1992, har 'Brevet' videreudviklet sig til nu at være tæt pakket med detaljer, færdigheder og latter.
"Brevet" spiller i stedet for "La cucina dell'arte", som desværre har måttet aflyses.
Har du billet til "La cucina dell'arte" gælder denne nu til "Brevet" i stedet.