
Som medlem af Limfjordsteatrets støttekreds får man informationer om forestillinger og andre aktiviteter eller særarrangementer på Limfjordsteatret. Og man får det før alle andre! Som medlem kan man også deltage i Limfjordsteatrets fortællekreds.
Du vil ind imellem blive inviteret til åbne prøver på vores egne produktioner. Der bydes her på unikke teateroplevelser, både traditionelle og utraditionelle, eller på foredrag, hvor forskellige emner, der vedkommer os alle, tages op til debat.
Du vil få tilsendt nyhedsbreve om livet på Limfjordsteatret, så du hele tiden er ajourført med vores aktiviteter, både på scenen og bag den. Og du får såmænd også stemmeret på teatrets årlige generalforsamling og får på denne måde direkte indflydelse på teatrets virke.
Støttekredsen er en forening hvis formål er; at støtte Limfjordsteatret ved at udbrede kendskab til dette teater, skabe interesse for teaterkunsten i almindelighed og påvirke teaterkulturen i regionen i særdeleshed.
Nogle medlemmer af Limfjordsteatret støttekreds går aktivt ind i arbejdet på teatret. Det er især til teaterarrangementer, hvor den faste stab ønsker en hjælpende hånd til det praktiske arbejde.
Det koster kun 100,- kr. pr. person. Eller 200 kr. for en husstand at være medlem i en sæson.
Hvert år til generalforsamlingen i september er der efterfølgende en gratis forestilling eller koncert.
Du kan blive medlem af støttekredsen ved at indbetale 100 el. 200 kr. på giro via din webbank. Brug følgende kodelinie: 01 3417883
Angiv dit navn, adresse, tlf. og mailadresse ved indbetalingen. Har du ikke webbank, kan du ringe til os og bede om at få tilsendt et giroindbetalingskort.
TAK for støtten.